![]() |
Sikkerhed med MobilpengeMed Mobilpenge kan du nu handle uden PIN-kode for større beløb, end det hidtil har været muligt. Det kan derfor som udgangspunkt være en god idé at passe ekstra godt på mobiltelefonen – den kan nu betragtes som en pung med penge i. Det er sikkert at betale med Mobilpenge – dine penge er sikre på kontoen, og du bestemmer selv, hvordan du vil bruge Mobilpenge. Konkrete gode råd til brugeren
Hvis du skulle være uheldig at miste mobiltelefonen eller få den stjålet, og den derefter bliver misbrugt i forbindelse med en Mobilpenge-betaling, er det som udgangspunkt dit pengeinstitut, der dækker tabet – med mindre du ikke har været tilstrækkelig påpasselig (se mere under Spørgsmål og svar og læs også dit pengeinstituts betingelser for at anvende Mobilpenge). Hvis du mister din mobiltelefon, skal du spærre mobiltelefonnummerets tilknytning til din bankkonto med det samme via dit pengeinstitut. Du kan spærre Mobilpenge på mobiltelefonnummeret uden at skulle lukke helt ned for andre mobiltelefontjenester. Du behøver altså ikke spærre dit mobiltelefonnummer for at spærre Mobilpenge – selvom det muligvis er en god idé for at undgå anden misbrug på din telefonregning, hvis du har mistet din mobiltelefon. |

